Få en elbil leveret til Aarhus Hovedbanegård

Kom nemt videre fra toget i en GreenMobility elbil

DSB og GreenMobility er gået sammen om at gøre det nemt for DSB erhvervskunder at komme videre fra toget i Aarhus. Når du har købt en togbillet til Aarhus Hovedbanegård, kan du nemt få en elbil leveret til dig, når du ankommer med toget. Ligesom en taxa du selv kører. Blot billigere og 100% elektrisk.

Elbilen vil stå klar til dig ved Bruuns Galleri tæt på toget på det valgte tidspunkt. Forudbestil mindst 8 timer i forvejen og nyd friheden i at køre til dine erhvervsmæssige ærinder i en bil, der afhjælper støj og forurening i byen. Servicen formidles af GreenMobility, og evt. spørgsmål skal derfor også rettes hertil.

Sådan får du en elbil leveret

1. Hent GreenMobilitys app

Det er gratis at downloade appen. Opret en profil og indtast få oplysninger samt et billede af dit kørekort og en selfie. Din bruger godkendes hurtigst muligt.

2. Bestil en elbil i appen

Gå til menuen “Bestil en bil” i appen og vælg “Prebooking”. Under “Adresse” vælger du Aarhus Hovedbanegård – Parkeringsplads.

3. Elbilen leveres til dig

I appen vælger du tidspunkt og dato for leveringen. Vælg også hvor langt du skal køre. Elbilen leveres til dig ved vores p-pladser ved Bruuns Galleri tæt på toget.

Priser på levering

Levering til p-plads i Bruuns Galleri tæt på banegården: 79 kr.
Du sparer op til 50% med GreenSaver

Når du har valgt dit ønskede leveringstidspunkt i appen under “Bestil en bil”, modtager du en bekræftelse på SMS og e-mail. Forudbestilling skal ske mindst 8 timer før, du skal bruge bilen.

Bilen leveres til dig i Bruuns Galleri ca. 3 minutters gang fra banegården. Du finder bilen på niveauet P1 på en af de fire reserverede p-pladser markeret med GreenMobility-skilte – lige ved opgangen til centret.

Når bilen står klar til dig på adressen, modtager du en SMS. Bilen er reserveret til dig gratis fra ca. 20 minutter før leveringstidspunktet.  

Gratis oprettelse.

Få adgang til hundredvis af elbiler i byen.

Kom nemt i gang.

Med appen kan du finde, reservere og låse en elbil op, når du skal afsted. Appen er nøglen til alle GreenMobility elektriske bybiler, og viser dig altid, hvor din nærmeste bybil er og hvor meget strøm, der er på den. Opret dig gratis i dag og få et hav af fordele med nem adgang til hundredvis af el-bybiler.

Hvad koster det at køre?

Med GreenMobility kan du køre på minut-, time-, eller dagsbasis, eller du kan abonnerere og få adgang til et hav af fede rabat og lave minutpriser for en fast lav månedspris. GreenMobility betaler for din strøm, forsikring og parkering inden for zonen. Se vores tilbudspakker og priser og find den pakke, der passer bedst til netop din køretur.

VIP-parkering i centrum og lufthavnen

GreenMobility gør det nemt at parkere i både centrum og i Billund Lufthavn og Aarhus Airport, når du skal på erhvervsmæssige ture. Vi har etableret VIP-parkering rundt omkring i byen og i lufthavnene med p-pladser reserveret til dig og din GreenMobility elbil, hvor du nemt kan parkere. Du har desuden gratis parkering på alle offentlige p-pladser med minimum to timers parkering hele døgnet 24/7 inden for GreenMobilitys zone i Aarhus.